LAD OS FÅ KØBT EN CYKEL
Her er en grundlæggende guide til at komme i gang inden for MTB, uanset om du er helt ny inden for cykling eller vil skifte fra en anden disciplin og prøve noget off-road sjov.
Det kan være overvældende at kigge på ny cykel eller nyt udstyr. Jo mere man lærer, jo mere går det op for én, hvad man ikke ved! Der er flere fagudtryk, end nogen med rimelighed kan forventes at lære, flere elementer at overveje, end man skulle tro var nødvendigt og flere penge at bruge, end budgetkontoen havde forestillet sig. Men bare rolig, vi har en samling gode tips til at komme igennem de grundlæggende indkøb, som bliver meget værdifulde, når du kommer ud på sporet.
Hvilken type cykel har jeg brug for?
For det første skal du naturligvis bruge en cykel! Men hvilken slags cykel? Mountainbiking er opdelt i flere kategorier, hvor de vigtigste hedder Downhill, Enduro/All-Mountain og Cross Country. Downhill er den vilde og vovede ekstremsport, hvor man kører hurtigt ned ad voldsomme spor på specialiserede cykler. Som begynder vil vi anbefale dig at starte et andet sted! Enduro og All-Mountain involverer typisk heldagsture til avanceret terræn, hvor der også trædes i pedalerne, men fokus stadig er på tekniske nedkørsler. Til sammenligning er Cross Country en mere afdæmpet udgave af mountainbiking, i hvert fald på begynderniveau. Det er en olympisk disciplin, men man behøver ikke have en krop som en græsk gud for at være med! Cross country-cykling involverer op- og nedkørsler og en blanding af kondition og færdigheder, og man kan have det sjovt, uden at det er alt for skæmmende. Det er et perfekt sted at begynde din offroad-karriere.
Har du tjekket op på affjedring?
Helt grundlæggende findes moderne cross country-cykler i to aftapninger: full-suspension (forgaffel med affjedring og støddæmper bagpå) eller hardtail (affjedring i forgaflen men ikke bagpå). Full-suspension mountainbikes er lavet til at håndtere særligt ujævnt og teknisk terræn, så som begynder vil en hardtail sandsynligvis passe dig fint, da den giver dig tilstrækkelig komfort og kontrol til en stor mængde passende spor. Den er også bedre for din tegnebog! Apropos penge, så er der et enormt spænd i priser på cykler, hvilket har mange årsager. De ligner måske hinanden, men alle cykler er ikke skabt ens. Prisen er som regel en indikator for materialerne i stellet og komponenterne – jo lavere vægt, jo dyrere. Du kan altid opgradere delene på din cykel, så de afspejler din udvikling og din voksende interesse.
SHIMANO-udstyret og klar til brug
SHIMANO findes på et fantastisk udvalg af hardtail mountainbikes med value-for-money gruppesæt (det kalder man drivlinjen og bremserne).
Toppen af SHIMANO komponentgrupper til MTB hedder XTR. Det er den letteste og mest avancerede serie, der byder på den nyeste tekniske udvikling. Den er rettet mod seriøse løbsryttere og benyttes af de professionelle teams og atleter, vi sponsorerer. Den nyudviklede teknik i XTR bliver efterhånden nedarvet til andre serier og fremstillet i udgaver til bestemte prisklasser, og leverer dermed værdi for pengene til mange forskellige cyklister med forskellige behov.
Fra XTR i toppen hedder SHIMANOs MTB-serier XT, SLX, DEORE, ALIVIO, ACERA og ALTUS. Meget af det, der gør XTRs ende af spektret mere præstations-orienteret er vægten, da letvægtsmaterialer indebærer større udgifter. Som begynder kan man sætte pris på den gode gearskifte- og bremsefunktion, man får med grupperne i midten eller den lavere ende, uden at man behøver bekymre sig om nogle ekstra gram. Hvis du lige er startet, og gerne vil have noget ret spoty, er Deore eller SLX perfekt.
Grupperne XTR til DEORE er 12-speed grupper, hvilket betyder at de har 12 tandhjul på kassetten bagpå, hvilket giver et meget bredt gearområde.
Med al denne nye viden er det nu tid til, at du ser på nogle af dine muligheder og vælger den cykel, der er den rette til dig!
SHIMANO Bike Checker er det perfekte værktøj til at søge i et stort udvalg af kendte cykelmærker, som har modeller udstyret med komponenter fra SHIMANO. Tryk på linket herunder og se dem igennem.
Vi håber at denne guide har hjulpet dig med at navigere gennem en verden af MTB og har gjort dig mere begejstret end overvældet i forhold til at komme i gang med denne fantastiske disciplin. Der er meget at udforske og mere at lære, men husk altid det vigtigste: det skal være sjovt!