DU HAR FÅET DIN MOUNTAINBIKE – NU SKAL DU HAVE DEN RETTE CYKELBEKLÆDNING.

Her er nogle praktiske tips til at udvælge tøj og få mest muligt ud af din tid på cyklen.

Hvis du står som nybegynder inden for MTB med en ny cykel og spekulerer på, hvad du nu skal investere i, så er du kommet til det rette sted! Hvis du er nybegynder inden for MTB, men endnu ikke har fået dig en ny cykel, kan du følge linket herunder og få nogle gode råd.

Klik her

Når du har udvalgt dig en cykel, er det tid til beklædning. Cyklister har måske ikke det bedste ry, når det drejer sig om mode, men heldigvis er tidligere tiders små kasketter og store uldtrøjer så godt om forsvundet. Også det meget udskældte lycra-look fra top til tå er kun et fjernt minde for de fleste mountainbikere. Omvendt er det heller ikke nødvendigt at klæde sig i det posede skaterlook, som engang karakteriserede downhill-folket. Lige fra hjelmen på hovedet til skoene på fødderne kan SHIMANO og vores samarbejdspartnere sørge for et komplet outfit, der passer til dit behov og din stil.

BEGYND I TOPPEN

Det er smart at starte fra oven, ikke mindst fordi din cykelhjelm nok er det vigtigste stykke udstyr, du kan købe. Vores hjelmpartner Lazer har et imponerende udvalg, inkl. modellen Roller, som byder på god beskyttelse, stil og komfort til dem, som lige er begyndt inden for cykling. Den er perfekt til MTB, men kan også sagtens bruges til din daglige cykeltransport.

FIND DIN STIL

Når du har været ude på et par ture på din lækre, nye cykel med din flotte, nye hjelm, så føler du måske, at dine gamle træningsshorts ikke er helt gode til formålet. Måske gnaver de ligefrem! Et par cykelspecifikke shorts kan gøre en kæmpe forskel i den situation: du kan cykle med god komfort og i længere tid, hvilket giver meget mere underholdning per tur. Du kan prøve de traditionelle tætsiddende lycrashorts med polstring eller vælge en mere løs model.

Og hvorfor ikke finde en flot cykeltrøje også, så du bedre kan regulere din kropstemperatur? Igen kan du vælge mellem en tætsiddende cykeltrøje, som dem man ser i cykelløb, eller en løsere t-shirt. I begge tilfælde vil tekniske materialer og mange års udviklingsarbejde betyde, at den er ekstremt funktionel.

SHIMANO har et stadigt voksende udvalg. Klik her for at se nogle af de muligheder, du kan komme i gang med.

GÅ IKKE I FOR SMÅ SKO

Kombinationen af pedal/klampe/cykelsko i SPD-systemet fra SHIMANO kan føre din cykling til et nyt niveau på ingen tid. Klikpedaler kan være nervepirrende, når man er ved at lære dem at kende i starten, men de giver også en række fordele, ikke mindst meget bedre effektivitet i pedaltrådet. På en mountainbike hjælper de med klatring, kontrol og en fast følelse.

SHIMANO har netop præsenteret XC1 med velafprøvet teknologi, der er designet specifikt til begyndermarkedet. De er de perfekte sko, når du vil tage dine første skridt imod bedre komfort, kontrol og præstationer på cyklen. XC1 har en perforeret overdel i kunstlæder, der er ekstremt velsiddende og åndbar, tre velcroremme, der holder skoen godt på plads, og en stiv sål, der overfører din kraft effektivt.

Hvis du er klar til noget endnu hurtigere, kan du kigge på XC3. Denne endnu lettere high-performance cross country-sko er også helt ny i SHIMANOs kollektion og er udstyret med en BOA-snorelukning, der strammer skoen jævnt om foden, så den sidder ekstra behageligt og sikkert.

Både XC1 og XC3 fås i kvindespecifikke udgaver, der er ergonomisk formgivede til optimal pasform og præstationer.

Nu ser du helt rigtig ud, så det er på tide at komme ud på sporet! Du vil sætte pris på den ekstra komfort og de gode præstationer, som den rette beklædning kan give.

Del denne artikel

Relaterede historier