SHIMANO DEORE XT og XTR
Af Steffi Marth
Lad os tage et kig på toppen af geargrupper i bedste kvalitet til mountainbikere over hele verden. Vi afdækker de fælles træk og forskellene ved vores to high-end mountainbike-grupper.
Mange mountainbikere ville brokke sig højlydt, hvis deres cykel blev omtalt som blot et "simpelt" stykke sportsudstyr. Ofte er den meget mere: en afspejling af en personlig passion for offroad-cykling eller et udtryk for de ypperste præstationer i naturen. Mange går desuden op i at finjustere deres hobbycykel eller løbsmaskine med det formål at reducere vægten så meget som muligt.
At vælge mellem SHIMANO DEORE XT eller XTR kan have stor betydning for den måde, man cykler på. Nu skal du høre hvorfor.
For at gøre det lidt enklere vil vi omtale DEORE XT som XT. Og lad os så starte med konteksten: SLX og DEORE er de to søskende på niveauerne under XT og XTR. Nogle mountainbikere foretrækker lettere og stivere materialer, mens andre fokuserer på pris, når de beslutter sig for en gruppe. I denne artikel sammenligner vi XT med XTR og gennemgår de vigtigste forskelle og fællestræk.
Baggrund
XTR og de tilhørende nye teknologier blev introduceret for 27 år siden som en udvidelse af den eksisterende XT-serie. Bogstavet "R" står for "Race," og ideen var at optimere XT-gruppesættet, som allerede havde nået sit teknologiske højdepunkt, til race-segmentet. Gruppen har lidt lavere vægt, med en lille smule mere titanium og kulfiber og generelt lidt mere førsteklasses materialer – kort sagt, vi har at gøre med high-end produkter.
I skemaet længere nede sammenligner vi funktionerne i XT og XTR, så lad os se nærmere på, hvad de har til fælles, og hvad de store forskelle er.
Forskelle og fællestræk
XT (M8100) | XTR (M9100) | |
12-speed | Ja | Ja |
Materiale, 12-speed kassette | Kombination af aluminium og stål | Kombination af aluminium, titanium og stål |
Vægt, 12-speed kassette |
|
|
Klinge | 28/30/32/34/36 | 30/32/34/36 |
Kæde |
|
|
Bagskifter |
|
|
Krank |
|
|
De største forskelle mellem DEORE XT og XTR
XTR-geargruppen har nu endnu flere letvægtsmaterialer som titanium og kulfiber. Det giver sig primært udslag i det lækre design og den lavere vægt (se skema). Nogle ryttere vælger en XTR-bagskifter på grund af den stivere skiftearm, som giver et mere veldefineret og skarpt gearskifte.
Der er også små forskelle i produktsortimentet grupperne imellem. For eksempel findes der forskellige pedalarme til XC og Enduro til XTR.
Overordnet set giver XTR-gruppen flere valgmuligheder, for eksempel to forskellige bremsegrebsdesign. Det ene kræver en lille unbrakonøgle for at ændre afstanden til grebet; det andet er værktøjsfrit, hvilket giver nogle funktionelle fordele, som til gengæld skal holdes op mod nogle gram højere vægt.
Andre forskelle findes i kassetterne. Geartrinene 10-45T og 10-51T er de samme i begge grupper, men XTR har, ud over fire ståltandhjul og tre aluminiumstandhjul, fem tandhjul lavet af det lettere titanium, som reducerer den samlede vægt med over 100 g i forhold til XT.
Den mindste klinge til en XT-drivlinje er 28T, og 30T til XTR. Til gengæld har den største klinge til XTR 38 tænder, hvilket er to mere end XT.
Disse forskelle er små nuancer for de fleste, men vigtige for nogle ryttere. Enhver har mulighed for selv at bestemme, hvad de foretrækker.
De vigtigste ligheder mellem XT og XTR
XT og XTR er vores to bedste MTB-grupper, og de har mange teknologier til fælles, såsom SHADOW RD+ og HYPERGLIDE+, hvoraf nogle også nedarves til de mindre søskende SLX og DEORE.
XT og XTR har nogle eksklusive, avancerede funktioner, der gør dem til den aktuelle topteknologi på markedet. En af disse er ICE TECHNOLOGIES FREEZA, som sikrer perfekt varmeledning fra bremseskiverne på lange nedkørsler, hvilket resulterer i et ekstra højt sikkerhedsniveau.
Med 12-speed geargrupper er det desuden muligt at skifte fire gear ad gangen med kun én bevægelse med grebet. XT-versionen med 11 gear skifter "kun" tre gear, men takket være RAPIDFIRE PLUS-skiftegrebet foregår gearskiftet hurtigt og nemt, som med alle vores skiftegreb.
Så længe man bruger den rigtige bagskifter, er XT- og XTR-komponenter indbyrdes kompatible, så du kan vælge frit mellem det bedste fra begge verdener.
Oversigt over Shimano MTB-grupper
SHIMANO DEORE | SHIMANO SLX | SHIMANO DEORE XT | SHIMANO XTR | |
Niveau | Begynder | Avanceret | Øvre mellemklasse | Premium |
Kombinationer | 1x12/1x11/1x10/2x11/ 2x10 | 1x12/2x12 | 1x12/2x12 | 1x12/2x12 |
Bremser | 2 eller 4 stempler | 2 eller 4 stempler | 2 eller 4 stempler | 2 eller 4 stempler |
I bund og grund
Kompatibiliteten inden for SHIMANO-serien giver mulighed for individuelle kombinationer, hvor man kan vælge sine foretrukne dele til drivlinje, gearvælgere og bremser fra alle SHIMANO-grupper. Jo højere niveau en given gruppe har, jo højere er kvaliteten af materialerne, og jo lavere er vægten. De centrale teknologier på alle niveauer er altid pålidelige og fungerer med høj præcision. Personligt har jeg XTR på min foretrukne enduro-cykel.
Når det er sagt, er jeg så ekstremt heldig, at jeg ejer flere mountainbikes, så jeg ikke behøver at lægge mig fast. Jeg kører med XT-gruppen på både min trailcykel og min XC-cykel, og oplever en ydelse på samme høje niveau. Nogle gange, når jeg cykler i stenet og ujævnt terræn, for eksempel på vulkanøen La Palma, foretrækker jeg faktisk at tage en cykel, der udstyret med XT. Der er stor risikoen for, at bagskifteren rammer en skarp sten, og hele cyklen kan lande i klipperne.
Heldigvis har jeg ikke haft nogen alvorlige skader på teknikken, men med så avancerede komponenter gør enhver ridse ondt. Det tror jeg, at enhver kan sætte sig ind i. Billederne af min enduro-cykel viser, at jeg absolut ikke behandler den nænsomt. Derfor er det meget vigtigt for mig med robuste og pålidelige komponenter.
Uanset om man vælger XT eller XTR, kan man altid regne med, at Shimano laver pålidelige, topmoderne mountainbikedele i begge grupper. I sidste ende er det din individuelle stil, hvor meget du cykler og dybden af din passion, der afgør, hvilken gruppe der er den rigtige for dig.