Fordi elcykelmarkedet er i fortsat vækst og tiltrækker nye cyklister, som begynder deres rejse gennem E-MTB, vil vi gerne hjælpe dem med at tage et skridt op i niveau og blive sikre og dygtige e-mountainbikere. I vores serie med ofte stillede spørgsmål (FAQ) om E-MTB kan du høre Rob Warner (tidligere profrytter og World Cup-kommentator) og Chris Gibbs (chefguide for H+I Adventures og uddannet SHIMANO-mekaniker) besvare de fem mest almindelige spørgsmål om E-MTB på internettet!
Hvordan adskiller en E-MTB sig fra en MTB?
Det næste emne i vores serie om de oftest stillede spørgsmål om E-MTB er: “Hvordan adskiller en E-MTB sig fra en MTB?”.
Det er det store spørgsmål, som de fleste stiller sig selv, når de er ude efter en ny cykel eller prøver at forstå den nye dreng i klassen, E-MTB. Det kan være overvældende, når man begynder på at læse og høre om nye udtryk og ny teknologi, men heldigvis kan Rob og Chris guide dig gennem emnet og forhåbentlig gøre dit valg nemmere.
Rob og Chris identificerer og gennemgår hurtigt forskellige emner, inden de går i dybden med kernebudskabet: E-MTB er i det store og hele ligesom normale MTB, hvis man ser bort fra motorassistancen og den højere vægt. Men en tungere cykel er ikke nødvendigvis et problem, fordi cyklen leverer sin egen fremdrift, og det kan faktisk være en fordel på nedkørsler, hvor det holder cyklen plantet solidt på underlaget og giver en mere sikker følelse i forbindelse med skiftet fra MTB til E-MTB. Husk at det er en myte, at E-MTB kun er til utrænede eller ældre ryttere!
Igen og igen kommer de to værter tilbage til den samme konklusion i diskussionen om forskellen på E-MTB og MTB – at takket være støtten fra EP8-motoren kan man cykle oftere, længere og en smule mere spontant end med en traditionel MTB. Du kan komme helt ned til bunden af en nedkørsel, beslutte dig for at prøve den igen, og cykle direkte tilbage til toppen, hvilket ellers ville have drænet dine kræfter på en MTB.
Rob har fået mulighed for at cykle flere dage i træk, hvor han normalt ville have haft brug for en dags pause for at restituere, så E-MTB åbner for flere muligheder.
Men husk at du stadig sagtens kan give dig selv en god workout på en E-MTB – det er ikke en gratis tur!
Bagefter kan du passende se nærmere på det sidste emne i vores serie: “Hvordan vedligeholder man en E-MTB?”.