I cykelløb er hver kilometer en kamp. Hvert sekund skal vindes med de mindste manøvrer. Smilet på ansigtet efter et løb er tjent med hårdt arbejde og sved. Shimano præsenterer: Mellem Løbene – et portræt af den omhyggelige forberedelse og det hårde fokus inden og under UCI Mountain Bike World Series, denne gang i Nové Město.
Vi følger de erfarne og alsidige ryttere Pauline Ferrand-Prévot og Tom Pidcock fra INEOS Grenadiers på vejen til Nové Město i Tjekkiet. Denne bjergrige perle er kendt for sine flotte højderygge, bølgende bakker og smukke floder. Skovene er fyldt med udfordrende klippesektioner og forræderiske rødder, så det smukke landskab er også den perfekte scene for en MTB-udfordring af majestætiske proportioner.
I Mellem Løbene får vi et indblik i nogle af verdens bedste MTB-rytteres hverdag. Fra hviledage og dage på farten til hårde træningsdage – alt foregår med fokus på præstationerne. "Normalt kan jeg godt lide at træne alene," fortæller Pidcock. "Men sammen med en erfaren rytter som Pauline er det virkelig rart at træne som et hold. Hun har vundet flere mesterskaber end mig, så der er meget, jeg kan lære af hende."
Løbsdagen nærmer sig, INEOS' mekanikere har justeret de XTR-bestykkede Pinarello'er til perfektion, og vejret og sporene er analyseret i detaljer. Nu skal rytterne bare finde vej til det sidste podie i UCI Mountain Bike World Series – en monumental opgave, som Tom Pidcock og Pauline Ferrand-Prévot er mere end klar til.