Tweed Valley Enduro World Series 2021 er lige slut, og Isla Short er lutter smil og klar til at køre.

En episk dags cykelløb under de særlige skotske forhold burde betyde restitution for en professionel rytter, men for Isla var løbet afslapningen! Restitution handler ikke kun om det fysiske, og som cross country-rytter kan cykling for sjov uden presset fra startlinjerne i World Cup'en og de strukturerede træningsdage være lige det, der skal til. 

Desuden er dette sted Islas hjem, og hun går meget op i at udforske de lokale hemmelige steder og vise landskaberne frem. “Jeg bruger så meget tid i udlandet”, siger hun, “men faktisk er mit yndlingssted i hele verden Skotland.”

Da Isla flyttede til Tweed Valley, åbnede en hel verden af MTB-muligheder sig lige uden for døren. Den er en del af formlen, historien og bogstaveligt talt landskabet, der udgør hendes karriere som cykelrytter.

Tweed Valley i Skotland er hjemsted for et imponerende antal mountainbikere i verdenstoppen. De berømte MTB-centre og mange kilometer med naturlige spor er perfekte til at opfostre nye talenter, som kan udvikle deres kondition og teknik på de store bakker og underholdende, tekniske sektioner. 

Når Isla suser gennem den mørke skov og pløjer gennem vandpytter er det nemt at se, at hun føler sig hjemme her, og det store smil på hendes ansigt afslører en ægte kærlighed til cykling. Hun ser sig selv om en cyklist, ikke bare en cykelrytter, og det har gjort hende gladere på sin vej og fået hendes karriere til at føles bæredygtig. Når ikke kun målet, men også processen kan give en sådan glæde, bliver der meget større rum til at føle sig som en succes.

Det ultimative mål er at vinde en World Cup, og Isla ved, at processen undervejs er lige så vigtig som de hårde data, når det drejer sig om at holde ilden brændende i hjertet. 

“Man kan også få det bedste ud af sig selv, selvom man nyder det”, siger Isla, og det sætter hendes oplevelse med EWS i Tweed Valley en tyk streg under. 

Tryk på playknappen for at høre Islas ydmyge, men selvsikre tanker om, hvordan man finder den nødvendige balance for at få succes, og hvorfor hjemstavnen er centrum i hendes historie.