I mere end tre årtier har den britiske fotograf Dan Milner slæbt sig selv og sin mountainbike til nogle af de fjerneste hjørner af kloden på jagt efter belønninger i form af singletracks og fotohistorier at dele. Altid glad for at bytte hotelværelse ud med telt, fortæller han, at sådanne eventyr ikke kun handler om at opleve en ny destination, kultur og dens mennesker, men også om at presse sig selv og sine egne grænser.
"Bevæger vi os fremad som civiliserede skabninger, eller vender vi rundt som kujoner?" spørger professor Lidenbrook med mere end lidt engelsk pragt. Jeg vælter over stregen i mine tanker, mens jeg ser et skybrud der nærmer sig, hængende rundt om højdedraget foran os. Det skal til at kaste noget af Islands berygtede vejr efter os, så ligesom Lidenbrook har vi et valg at træffe.
Måske er det, at genkalde sig en replik fra et gammelt filmmanuskript, ikke den bedste måde at træffe beslutninger, der kan diktere, om vi når tilbage i tide til en øl efter turen, men ligesom Lidenbrooks helteøjeblik i filmen fra 1977 om Jules Vernes klassiske roman, Rejsen til jordens indre, står vi overfor udfordringer af islandsk karakter. Okay, vi cykler på tværs af et barsk vulkansk landskab i stedet for at snuble gennem en underjordisk passage forfulgt af skadelige gasser og sultne dinosaurer, men et blik på det oprindelige terræn omkring os gør mig sikker på, at forhistoriske udyr kan krybe frem bag en klippe hvert øjeblik. Island kan have den effekt på din fantasi: Sandsynligvis er dette grunden til, at Vernes bog, fyldt med for længst forsvundne monstre og kæmpesvampe, er så fantastisk.
Vi presser på, mere af et ønske om at fuldføre vores tolv kilometer lange omgang end for at benægte et risikabelt manuskripts koncept af 'civiliseret' eller 'fejhed'. Når alt kommer til alt, hvis man skal tro det gamle ordsprog, er der ikke noget der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Hashtag: Jakker på og kør videre. Det nærmende skybrud er ikke fuldstændigt uventet. Givet Islands placering mellem to notorisk stormfulde have, vidste vi, at det ville komme med meteorologisk lunefulde udfordringer at tage hertil for at cykle – selv i juni. Både jeg og min følgesvend, Shimano-ambassadør Andrew Neethling, vidste også, at dette barske, farverige, uspolerede landskab ville give os belønninger – hvis vi var villige til, som professor Lidenbrook siger, at "...bevæge os fremad som civiliserede udyr', når uvejret kommer rullende ind.
Sporet åbner sig op i et amfiteater af betagende skønhed - alene disse udsigter er belønning nok til at fortsætte videre, selv uden den lange, snoede nedkørsel i vente. Det er en historie, der er fælles, for alle dage vi cykler: Vejret skifter humør hver time, mens hvert sving på sporet afslører en ny udsigt over endnu flere storslåede, utæmmede vulkanske plateauer, eller bliver en port til en udfordrende pumptrack, der ruller over takkede udspring af lava udspyet fra jordens tarme for århundreder, eller måske kun måneder siden. Cyklingen, landskaberne og tanken om at eksistere her - man føler sig ydmyg over det.
Du kan ikke besøge Island uden at blive ydmyg - det er nok det man kan tage med sig fra landet - men det kommer med inspiration. I tre dage kører vi på Islands flydende singletrack gennem noget af dets mest betagende landskab. Vi stirrer på tumlende gletsjere og går rundt om dybe kløfter, der er blevet skåret gennem sten af utallige kræfter, lige så let som en varm kniv gennem smør. Vi kæmper med modvind og bærer vores cykler under den klare blå himmel. Og når vi rejser, sværger vi, at vi vender tilbage. Ligesom Jules Verne ved vi, at vi kun lige har ridset overfladen. Grav lidt dybere, og hvem ved, hvad mere der kan blive afsløret.
Bio
I mere end tre årtier har den britiske fotograf Dan Milner slæbt sig selv og sin mountainbike til nogle af de fjerneste hjørner af kloden på jagt efter belønninger i form af singletracks og fotohistorier at dele. Altid glad for at bytte hotelværelse ud med telt, fortæller han, at sådanne eventyr ikke kun handler om at opleve en ny destination, kultur og dens mennesker, men også om at presse sig selv og sine egne grænser.
Ord og fotos af Dan Milner
Del denne artikel
