Vi elsker privateer-ryttere! 

Den vilje, snuhed og lidenskab, det kræver at køre cykelløb på højeste niveau uden støtte fra et hold, fylder os med beundring og danner baggrund for nogle vilde historier, som altid er værd at lytte til.I dette afsnit af Life of a Privateer møder vi Irenee Menjou, en mand med en plan – og en van.

Arboristen fra Pyrenæerne indrettede en varevogn og tog fri i et år for at forfølge sin drøm ved Enduro World Series. Vi fulgte ham fra regnen i La Thuile via en hospitalsseng og hans barndomshjem i Lourdes til en fjerdeplads på Pro Stage i Loudenvielle. 

Som privateer-rytter står den på parkeringspladsreparationer og klapstolsrestauranter, og hver detalje i en løbsweekend er op til Irenee selv. Han vil ikke gå glip af chancen for at køre cykelløb på nogle af Europas flotteste destinationer, og man får en følelse af, at hans indstilling og karakterstyrke nok skal bære ham igennem. Rejsen var ikke uden bump på vejen, og vejret lagde i hvert fald en dæmper på hans humør på et tidspunkt, men Irenees fightervilje, venlige gemyt og unægtelige talent førte alligevel til nogle fantastiske resultater. 

Med en profkontrakt i 2022 går Irenees største drøm i opfyldelse. Se her, hvordan det hele gik. 

Del denne artikel

Relaterede historier