Hos SHIMANO er vi først og fremmest fokuserede på cykling, så når vi arbejder på ny e-MTB-teknologi, er det for at gøre din oplevelse på cyklen endnu bedre.

Elcykler er fantastiske og har ændret cykelbranchen for bestandig. Elcykler gør cykling mere tilgængeligt, giver mulighed for at komme længere omkring og udforske mere, og de hjælper dig med at skubbe til dine grænser og få nye oplevelser. Men vi mener ikke, at elcykler bør ændre på essensen af cykling; den naturlige følelse af cykel og rytter, der arbejder perfekt sammen.

Motoriserede cykler versus e-mountainbikes

Når du cykler på en e-MTB er det stadig dig, der træder i pedalerne. Men det er dig på din allerbedste dag, med kondition og styrke på et niveau, som du aldrig havde troet muligt. Du er ikke passager på en e-MTB. Det er stadig dine evner, din styrke og din teknik, der kører cyklen. Ren råkraft alene giver ikke en naturlig cykeloplevelse. Hvordan kraften leveres, gør hele forskellen – intuitiv kraft, der er til rådighed, når du træder i pedalerne.

Pedalassistancen efterligner den måde, et menneske cykler på, så den er der kun, når du skal bruge den, og tilpasser sig rytterens efterspørgsel. Assistancen fra motoren kobles ind på en jævn og kontrolleret måde og forsvinder når du slipper pedaltrådet eller kommer over 25 km/t uden at du lægger mærke til det. Du ved at den er der, fordi du kan føle kraften fra den, men du behøver ikke tænke over den.

Motoriserede cykler versus e-mountainbikes

For at en e-MTB og dens rytter kan fungere sammen i perfekt harmoni, skal der være perfekt integration af alle komponenter. SHIMANOs System Engineering sikrer, at din e-MTB bliver mere end summen af sine enkeltdele. Hver del af cyklen, fra den smarte e-MTB-software til de komponenter, du skal bruge for at skifte gear, bremse og træde i pedalerne, skal fungere perfekt sammen. Når du cykler, føler du dig som en forlængelse af din cykel, og din e-MTB bliver en del af dig.

Den filosofi forfølger vi endnu længere med vores E-TUBE app. Med den kan du kommunikere direkte med cyklen og indstille pedalassistancens opførsel for at få præcis den balance mellem motorkraft og input fra pedalerne, der passer til din cykelstil. Du kan justere motorens moment efter forholdene på sporet og skifte mellem forskellige forudindstillede profiler, så din cykeloplevelse bliver præcis, som du vil have det.

Motoriserede cykler versus e-mountainbikes

En del af puslespillet med at opnå en helt naturlig følelse på en e-MTB er cyklens lyd og udseende. Når man cykler, vil man gerne høre sine omgivelser: de mekaniske lyde fra hjulene på sporet, det perfekt timede gearskift, lyden af dækkene på gruset i et hurtigt sving. Man er ikke interesseret i at høre på en snurrende motor. Når man kigger ned på cyklen, vil man heller ikke se en masse skærme, greb eller knapper, så vi har sørget for at gøre kontakter og displays pæne og kompakte. Det rene cockpit, det strømlinede styr og den lydløse motor får din e-MTB til at føles mere som en traditionel mountainbike.

Vi designer e-MTB til at gøre din cykeloplevelse bedre, ikke forandre den fuldstændigt. Cykling skal være enkelt – der er rigeligt, som er kompliceret i resten af livet. Hvert stykke teknologi, vi designer, har til formål at få din e-MTB-oplevelse til at føles naturlig. Vi vil ikke have noget til at underminere din fornøjelse på cyklen. Hvis du selv vil opleve, hvordan det er lykkedes os, kan du bestille en prøvetur i dag!

Del denne artikel

Relaterede historier