NY DEORE XT OG DEORE MED LINKGLIDE-TEKNOLOGI:

Letgående og glidende ydelse, der er lavet til at holde

Sig goddag til mindre slid på drivlinjen. Takket være SHIMANO DEORE XT og DEORE med LINKGLIDE-teknologi kan du cykle mange kilometer om året i mange år fremover – uden en masse vedligeholdelse og bekymringer om udskiftning og reparation af komponenterne.

Ny DEORE XT og DEORE med LINKGLIDE-teknologi

I takt med den hurtigt voksende interesse for elcykler og nye måder at cykle på er drivlinjens holdbarhed kommet mere i fokus. Hos SHIMANO har vi bemærket, at mange har en tendens til at cykle i samme gear meget af tiden. Det fører til ekstra meget slid. Gearskift – og cykling – med højt moment reducerer drivlinjens levetid yderligere.

For at løse denne udfordring har vi designet og udviklet den nye teknologi LINKGLIDE, der har til formål at reducere slid på cyklens drivlinje. Resultatet er en ny æra af slidstærke, holdbare drivlinjer, der leverer det letgående gearskifte, som SHIMANO er berømt for. Samtidig har vi forbedret de enkelte komponenters generelle ydelse, hvilket resulterer i ren fornøjelse på cyklen.

DEORE XT (1x11-speed) og DEORE (1x10-speed) med den nye LINKGLIDE-teknologi er lavet til mange forskellige slags cykler og måder at cykle på, men er især velegnede til elcyklernes stærke bundtræk.

GENNEMTESTET TEKNOLOGI

LINKGLIDE-teknologien bygger videre på HYPERGLIDE+ – teknologien til sports-ryttere og proffer, som vil have hurtige gearskift og lavere vægt. Drivlinjer med LINKGLIDE er specifikt designet til at være mere holdbare, men stadig levere et letgående og kontant gearskifte – samt en god oplevelse, når man træder i pedalerne.

UNDER MOTORHJELMEN

DEORE XT og DEORE med LINKGLIDE-teknologi er udviklet til at være ekstra solide og reducere det daglige slid betydeligt. En optimeret tandprofil og skiftemekanisme holder kæden på cyklen – og holder den fra at hoppe over – i længere tid. Man drager også fordel af et mere letgående gearskifte opad og nedad samt mindre pedalchok – hvilket især passer til den effektive acceleration og opbremsning på elcykler.

HVORFOR OPGRADERE?

DEORE XT og DEORE med LINKGLIDEteknologi passer ikke sammen med andre drivlinjer fra SHIMANO. Derfor er det nødvendigt at opgradere hele LINKGLIDEdrivlinjen: kassette, bagskifter, skiftegreb og (evt.) kæde. På den anden side vil systemet ikke bare sikre et godt gearskifte og pedaltråd i mange år fremover, men det vil også forbedre din cykels brugtværdi og få den til at se ud som ny igen. Desuden bliver den mindre vedligeholdelseskr ævende.

HVILKEN DRIVLINJETEKNOLOGI PASSER TIL DIG?

Cyklist eller løbsrytter?

Hverdagscyklist, som vil have god ydelse og komfort i mange år fremover? Vælg LINKGLIDE. Sporty og konkurrencefokuseret? Så er det HYPERGLIDE+.

Lav vægt eller lang levetid?

Drivlinjer med HYPERGLIDE+ er designet specifikt til lav vægt. Nogle gange kan få gram gøre hele forskellen. LINKGLIDE er lidt tungere, men mere slidstærk, så du kan få mere ud af din cykel*. Det er lavet til at holde længere, det kræver mindre vedligeholdelse og det holder værdien bedre gennem årene.

* Grundige test har vist, at LINKGLIDE er tre gange så holdbart som HYPERGLIDE.

Hurtige gearskift eller mere glidende gearskift?

I et cykelløb tæller hvert sekund. HYPERGLIDE+ teknologien leverer varen, når det drejer sig om præcise gearskift med høj performance under alle slags forhold. Men hvis du ikke ræser mod uret og bare vil have en fornøjelig cykeltur, giver LINKGLIDE en sublim oplevelse med gearskifte og pedaltråd – selv mens du træder til eller skifter gear op ad bakke. Begyndere inden for elcykler, som stadig er ved at blive fortrolige med gearskifteteknikken, vil også få god fordel af LINKGLIDE. Få meget mere at vide om DEORE XT og DEORE med den nye LINKGLIDE-teknologi her. Fra og med sommeren 2021 vil adskillige cykelmærker præsentere modeller med vores nye drivlinjer.

Del denne artikel

Relaterede historier