Efterhånden som vi bliver ældre, må vi en dag erkende, at vi ikke længere har den styrke og udholdenhed, vi engang havde. Det skete for Hervé, men så opdagede han noget, der transformerede hans cykling og gav ham mulighed for at holde trit med sin søn.
Hvad gør du, når dit barn går fra knapt, at kunne følge med dig på cykelture, til konsekvent at stikke af fra dig, mens du hiver efter vejret og træder febrilsk i pedalerne for at følge med?
Hvis du er Hervé, anskaffer du dig en e-MTB med SHIMANO EP8.
Cykler har været en del af Hervés liv, lige siden han lærte at gå. I 1980'erne var han blandt pionererne inden for BMX, og derfra gik han videre til MTB, finpudsede sine evner, kørte både XC- og Downhill-løb og udviklede sig sammen med cyklerne og teknologien, fra de første stive mountainbikes til hardtails og full-suspension.
Han har cykling i blodet – det er en del af hans DNA. Det var uundgåeligt, at hans søn Gael fulgte i sin fars dækspor. Især fordi de begge bor i Alperne.
Hervé har lært Gael alt og givet al sin viden og ekspertise om cykling videre til sønnen, som sugede det til sig gennem sin opvækst. Med stor tålmodighed lærte han Gael at holde balancen, afmonterede nervøst støttehjulene og jublede, da hans søn kørte selv på to hjul for første gang.
Gael var en god elev, og der gik ikke lang tid før dagen kom, hvor han overhalede sin far. Først på nedkørslerne, og siden på de lange, opslidende stigninger. Og da Hervé gav sit yderste for at holde sig foran, gjorde hans søn det samme for at slå sin far og blev undervejs en hurtigere og yderst kompetent rytter. “Arvefølgen var sikret,” griner Hervé. “Men jeg er utroligt glad for, at han kan lide sin sport og træner flittigt.”
Det er en kendt historie – og ikke kun for dem, som har børn. Måske ved du ikke noget bedre end at cykle med dine venner, men du kan sikkert ikke lide følelsen af, at du potentielt holder dine medryttere tilbage. Eller måske har du genoptaget cyklingen efter en skadespause, arbejde eller bare nogle andre interesser, og din kondition er ikke, hvad den engang var.
Her kommer SHIMANO EP8 e-MTB systemet ind i billedet. For mindre sikre ryttere, eller ryttere, der nogle gange mangler det sidste i forhold til deres kammerater, kan EP8 hjælpe på stigningerne takket være et maksimalt drejningsmoment på 85 Nm, så man kan komme helt op på toppen og stadig have energi til at tage næste stigning.
“Med EP8 kan jeg forblive på min søns niveau og holde turene gode og lange,” forklarer Hervé. “Det ville jeg have svært ved på en almindelig mountainbike. EP8 systemet er fantastisk for mig, fordi det er nemt at bruge og fungerer ekstremt godt.”
Dermed kan Hervé og Gael tilbringe hele dagen i sadlen sammen, klare nye ruter såvel som gamle kendinge og fortsætte med at dyrke deres far-søn-forhold, mens de skaber nye minder sammen. Deres yndlingsområde er bjerget Semnoz ved Annecy. “Det giver os begge stor fornøjelse, fordi der er mange forskellige spor og terræntyper, som udfordrer os begge på forskellige måder," siger Hervé. “Vi cykler sammen jævnligt. Der er altid rart at have gode stunder sammen med sin søn.”