I år førte alle spor til Paris. For hvert event i UCI World Series, hver træningslejr og hvert eneste sekund af hver eneste dag kom eliteryttere fra hele verden tættere på den lille parisiske forstad Élancourt for at skrive sig ind i historiebøgerne. Pauline Ferrand-Prévot og Tom Pidcock, der kender hinanden fra INEOS Grenadiers, regerede suverænt. Desuden var Jenny Rissveds og Alan Hatherly på podiet.

Her er deres historie.

En fantastisk scene

Det 4,4 kilometer lange spor var hurtigt og fysisk krævende med en stigning på 110 meter pr. omgang. Foruden singletrack med skarpe sving og forrygende nedkørsler indeholdt ruten flere tekniske elementer, såsom klipper og hop, hvilket viste sig at være afgørende i jagten på guldet.

Det hele var designet af Nick Floros, som også stod bag XCO-banerne ved OL i Rio (2016) og Tokyo (2020) og ved UCI-verdensmesterskaberne i Glasgow. Hans kreation i Élancourt viste sig at være noget helt særligt. En to timer lang kamp gennem hårdt grus og kortere sektioner af skovbund med rødder kulminerede i en flad afslutning med flere forskellige hurtige og udfordrende linjer.

Pauline Ferrand-Prévot

Hendes tid var 1:26:02, men hendes glæde var endeløs. Pauline har cyklet hele sit liv. Hun blev født ind i en cykelfamilie og deltog i sit første OL i 2012, hvor hun repræsenterede sit hjemland Frankrig og blev nummer otte. I de efterfølgende 12 år skrev Pauline bl.a. cykelhistorie ved i samme år at vinde alle VM-titlerne i disciplinerne cykelcross, landevej og MTB.

På sporet i Élancourt lykkedes det Pauline at trække afgørende fra feltet. I begyndelsen kæmpede hun mod Puck Pieterse, men den hollandske rytter blev ramt af uheld og punkterede, så der ikke var andre kandidater til guldmedaljen. Helt alene dukkede Pauline op på de sidste flade meter med løftede arme, tiljublet af et talstærk og vanvittigt stolt hjemmepublikum.

Jenny Rissveds

Svenske Jenny Rissveds vandt sin første guldmedalje i den olympiske XC-konkurrence i Rio de Janeiro i 2016. Det var en monumental sejr for Jenny, som kun var 22 år gammel på det tidspunkt. Efter sin sejr i Brasilien overvandt den svenske superstjerne en række personlige udfordringer for at slutte ringen i Paris. Jenny har inspireret os alle hos Shimano, og hendes bronzemedalje ved De Olympiske Lege i 2024 kan ses som et bevis på hendes evne til at kæmpe sig til succes som den sande mester, hun er.

Vejen til Paris er brolagt med guld

Tom Pidcock

"Det er OL, og så er man er nødt til at gå All In.” – Tom Pidcock, 2024.

Det må man sige. Tom Pidcock punkterede under sit episke guldløb ved legene i 2024. Og inden da var Tom udgået af Tour de France 2024 på grund af sygdom. Men som den sande mester, han er, lykkedes det Tom at vende modgangen til et mantra om aldrig at give op, hvilket skulle føre ham helt til toppen.

I perioden efter Toms guldmedaljepræstation ved OL i Tokyo i 2020 og frem til OL i Paris i 2024 høstede han en bunke sejre i UCI World Series og imponerede i både landevejsløb og MTB på vejen mod den anden guldmedalje i træk.

Publikum i Frankrig og resten af verden så måbende til, mens den britiske rytter kæmpede sig tilbage for endelig at overhale Victor Koretzky i den sidste skovsektion og vælge en god linje, der førte ham videre ud i det åbne. Reaktionen var lamslået tavshed, mens de få britiske fans blandt publikum jublede, da Tom lettet kunne rulle ind til en velfortjent sejr.

Vejen til Paris er brolagt med guld

Alan Hatherly

Den sydafrikanske bronzemedaljevinder Alan Hatherly reflekterede over sin dag i cross country-konkurrencen i Paris. Han fortalte journalisterne, at solskinnet var skarpt og svært at have med at gøre. Men han kom inden for to sekunder af sølvmedaljen og havde endda Pidcock i sigte. "Det var et super taktisk løb, og det var virkelig svært at håndtere varmen. For mig føltes det virkelig hedt, da løbet begyndte at separere sig, og jeg kunne kun lige klare det.

Derefter var det bare at give alt, hvad man nu havde tilbage.


"Hatherly, som blev nr. 42 i Rio og otte i Tokyo, var lutter smil efter det hårde bronzeløb i Paris. En virkelig strålende indsats.

Vejen til Paris er brolagt med guld

Udstyret med XTR

Dette er deres historie. Alans. Paulines. Jennys. Og Toms. Disse atleter udviste stor vilje, talent og udholdenhed. At nå toppen af sin sport kræver komponenter, man kan stole på hele vejen. Det er netop, hvad XTR er designet til. XTR M9100 gruppesættet er førstevalget for mesterrytterne inden for Enduro og XCO og er kendt for sin legendariske præcision, bremsekraft og fart.

Så drømme kan blive til guldmedaljer.

Del denne artikel

Relaterede historier