Jeg hedder Scotty Laughland, jeg bor i Skotland, og det her er Scotty's Scotland Showcase sæson 2. Efter at have vist jer mine yndlingsspor og cykelområder i sæson 1 har jeg besluttet at gøre tingene lidt anderledes og tage jer med på min egen opdagelsesrejse.
Denne sæson bød på både højdepunkter og nedture. Der var nogle gode – og nogle næsten umulige – sporsektioner kombineret med en del drama og udfordringer, hvor vi måtte kæmpe med timing, uforudsigeligt vejr og varierende energi. Når man dertil lægger et par styrt, bliver det alt i alt til den store udfordring, det er at dokumentere og udforske det utæmmede bæst, som vi kalder singletrack.
Afsnit 1: Det bedste lokale loop – Mit eget lokale MTB-spor
En opdagelsesrejse bør starte derhjemme – jeg ville gerne fortælle om, hvor min historie med MTB begyndte ved at vise mine egne lokale spor frem.
Min korte hverdagstur er et 10 km langt loop med lidt af det hele: tekniske stigninger, hurtige nedkørsler, trærødder, hop, berms og naturstrækninger. Det er et mini-paradis for mountainbikere inkl. en bjergtop: Dumyat, en klassiker i det centrale Skotland med vulkanske klipper og udsigt over den geologiske forkastningslinje i Højlandet.
Afsnit 2: Skotlands bedst vedligeholdte MTB Singletrack? The Trossachs
Lige rundt om hjørnet fra mit hjem ligger Loch Lomond og Trossachs National Park – med over 1800 kvadratkilometer søer, bjerge og skove, der har noget af det mest barske terræn i Skotland. Og det siger virkelig noget.
Vi begyndte med at bestige Ben Lomond, Skotlands sydligste Munro-bjerg. Fra start til slut får man en fantastisk 360-graders udsigt. Nedkørslen var hård og "klumpet", men sjov, da vi først fandt flowet.
Her i Skotland har vi to forskellige typer bjerge: Munro- og Corbett-bjerge. Munro: et skotsk bjerg med en højde på mere end 3000 fod (914 m). Corbett: et skotsk bjerg med en højde på mellem 2500 og 3000 fod (762–914 m). Nogle af disse bjerge har fantastiske nedkørsler. Andre har ikke.
Det næste bjerg på listen var et Corbett, der hedder The Cobbler. Det har en takket top med en enorm, lige og klippefyldt bjergkam, som giver det en særpræget silhouet – ikke noget, man umiddelbart ville forestille sig at cykle på. Faktisk var stien til toppen så svær, at jeg måtte bruge cyklen som anker for at trække mig op. Nedad var det teknisk og svært, som en lang række trial-udfordringer. Jeg kørte en linje, kiggede op og så den mest utrolige, flade klippeblok, som jeg bare måtte forsøge at cykle på – det var et højdepunkt for mig.
Vi udforskede nationalparken yderligere på Stùc a' Chròin, Ben More, Ben Ghlas og Ben Lawers, og i det populære nye sporområde Balquidder. Se hele afsnittet for at finde ud af, hvilke der fungerede, og hvilke der floppede.
Afsnit 3: Med toget til sporene og overnatning i bjergene
Hvordan definerer du noget episk? For mig var det her episk. En todages rute med 100 km singletrack og mere end 2000 meter i højdeforskelle.
Med start ved Orchy-broen rejste vi med tog i 40 minutter til Corrour Station, den højest og mest fjernt beliggende togstation i Storbritannien.
Vi tog stien til Leum Ulliem, et Corbett-bjerg, som undervejs gik fra velafmærket til direkte ubehagelig. Efter at have kæmpet os gennem et moseområde kom vi til toppen af bjerget, hvor vi blev belønnet med den mest fantastiske udsigt over Glencoe, Mamores og Cairngorms.
Om natten sov vi i bjergene. Vi havde undervurderet ruten for dag 1, så vi ankom vi til vores lejrplads i mørket efter midnat, gennemblødte.
Efter fem en halv times hvile stod vi op før solopgang for at begive os mod toppen af Binnein Mòr. Det lykkedes os at cykle på bjergkammen, og vi fik nogle fantastiske optagelser under de lette skyer, der rullede ind og ud. Så begyndte den virkelige udfordring, hvor cyklerne skulle bæres gennem teknisk svært, løst terræn og køres ned ad lange, krævende nedkørsler. Da vi nåede bunden af dalen, var jeg fuldstændig udmattet og havde kun lige nok energi til at cykle tilbage til Fort William.
Afsnit 4: Den mest fantastiske og smukke mountainbikerute i Skotland
Det er utroligt, hvad man kan nå på én dag. De steder, man kan besøge; de fjerne hjørner, man kan nå ud til. Denne gang var vores mission: en 45 km rute med over 1000 m stigninger og nedkørsler gennem nogle øde og vilde dele af Skotland.
Det første højdepunkt på ruten var Shenavall Bothy. Dette tilflugtssted på bjergsiden giver læ for både vejr og mitter. For dem, der ikke kender mitten, er det et lillebitte insekt, der er hjemmehørende i Skotland, og som har tænder cirka som en piratfisk.
Da vi nåede det højeste punkt, kunne vi kigge ned i dalen og se ud over endeløse bjergtoppe med et bånd af singletrack, der snoede sig ind imellem. Det så unægtelig fuldstændig fantastisk ud og blev bare bedre og bedre, fordi sporet var sjovt, flowy og hurtigt hele vejen ned til den berygtede Causeway.
Denne endagstur er en af de episke oplevelser, der bør være på enhver mountainbikers bucketliste, for den er noget helt, helt særligt.
Afsnit 5: Skotlands sidste store vildmark på cykel og med båd
‘Vildmarken; et sted hvor mennesket er en gæst, der ikke bliver der.’
Vi begyndte i Mallaig, en lille by ved kysten, og tog turen til Shiel Bridge med lidt over tre dages bikepackning. På dag 1 kom vi til den østlige halvø i Loch Nevis, hvorfra vi blev sejlet i båd til den fjerneste ende af søen. Derfra var det en kort cykeltur til vores første overnatning i Sourlies Bothy.
På dag 2 havde vi en mission om at nå til den mest afsidesliggende pub i Storbritannien, som kun er tilgængelig med båd eller, i vores tilfælde, 3 timers cykling over og gennem bjergene. I Inverie er der en lille cafe, en butik, hvor man kan få de mest nødvendige forsyninger, og så en pub: The Old Forge.
Den sidste dag var den hårdeste. Vi forventede ni timer i sadlen med 50 km cykling og 1500 højdemeter opad og nedad. Dagen startede godt. Vi kom godt fremad i det svære terræn, den første nedkørsel var en fornøjelse og vi hyggede os langs bredden af Loch Hourn. På den sidste del af ruten kom vi gennem endnu flere prægtige landskaber, inden vi vendte tilbage til ‘civilisationen’. Det var et sandt vildmarkseventyr fra start til slut!
Afsnit 6: Øhopning på Skye, Raasay og Harris
Skotlands Western Isles er relativt ukendt land for mountainbikere. Der er ingen etablerede mountainbikespor, men der er et netværk af bjergstier, der forbinder landsbyer og forladte bebyggelser, hvilket giver mulighed for fantastisk rå oplevelser på MTB.
Vores base på turen var Isle of Skye. Vi boede i øens hovedby Portree. Her finder man alle de faciliteter, man kan ønske sig: caféer, restauranter, souvenirbutikker og masser af overnatningsmuligheder. Byen er centralt placeret, så det er nemt at udforske resten af øen. Herfra cyklede vi på Sligachan Path og til The Old Man of Storr.
Raasay er en lille ø nordvest for Skye, der udgør et glimrende mikroeventyr på en dagstur. Vi tog den første færge, gik i land med cyklerne og stoppede ved destilleriet for at smage den lokale whisky, inden vi kørte op ad asfaltvejen til stien, der skulle føre os op på Dùn Caan, øens højeste bjerg.
Det var en forholdsvis nem opstigning, og da vi nåede toppen, blev vi forkælet med en betagende udsigt over fastlandet og de omkringliggende øer. Nedkørslen var en god blanding af teknisk kørsel og hurtige sektioner med mere flow. Vi nåede ned lige i tide til at komme med den sidste afgang tilbage, mens solen begyndte at gå ned bag Skye.
Den sidste ø, vi skulle udforske, var Isle of Harris, som ligger en fantastisk to timers tur fra Skye. Vi lagde til i Tarbert med bløde bakker langs kysten og klart blåt vand. Vores mission var at gennemføre en episk tur på en enkelt dag tur/retur ad Postman's Path.
Denne rute er blevet trampet gennem årene af beboerne i landsbyen Rhenigidale, og er nu mindre trafikeret, siden der blev anlagt en asfaltvej i 1990. Udsigten var fantastisk, og stien ikke mindre. Vi fulgte de snævre, tekniske og stejle hårnålesving helt ned til en strand. Derfra og til landsbyen kørte vi gennem forladte bebyggelser og tæt langs kysten. Da vi kom til Rhenigidale, var der kun én ting at gøre, nemlig at begynde hjemturen med det samme, præcis som landposten ville have gjort det!
Det siger sig selv, at det kræver erfaring, forberedelse og planlægning at gennemføre ruter som disse. Tag altid det nødvendige udstyr med dig, og hav respekt for de steder, hvor du cykler.
Del denne artikel
