Bremserne er en ekstremt vigtig del af vores mountainbikes, men de er ofte ret forvirrende. Hvordan kan noget, der har så simpel en funktion som at stoppe en cykel, være så komplekst?
Forkerte bremser kan gøre dig nervøs på cyklen eller endda forårsage et styrt, så du skal være opmærksom på hvilke bremser, du har brug for. Her ser vi nærmere på bremseteknologier og hvordan cykelbremser fungerer på en måde, som alle kan forstå
Hvad er en hydraulisk skivebremse?
Først skal vi vide, hvad vi har med at gøre. Hydrauliske skivebremser fungerer ved at trække i et greb, der skubber bremsevæske gennem en bremseslange til en bremsekaliber. Væsken får stemplerne i kaliberen til at skubbe bremseklodserne sammen om bremserotoren, hvilket giver os den friktion, der er nødvendig for at sænke farten og bevare kontrollen.
Hvilken hydraulisk bremse er bedst for dig?
Dit valg af cykelbremser afhænger af din cykeltype og din cykelstil. Downhill-ryttere, der skærer gennem sving og hamrer ned ad stejle og dybe sektioner, har brug for andre bremser end XC-ryttere, der klatrer op ad stigninger og kører på kortere, fladere nedkørsler. Til Downhill skal man have så meget bremsekraft som muligt, mens man i XC vil være mere fokuseret på vægt – i begge tilfælde skal man være omhyggelig med at vælge bremseklodser, rotorer og antal stempler.
Bremserotorer til MTB
Rotorerne er en vigtig del af bremsesystemet. De er bindeleddet mellem bremsen og cyklen og har stor indflydelse på ydeevnen. MTB-bremserotorer fås i forskellige størrelser: 140 mm, 160 mm, 180 mm, 203 mm og 220 mm, men større betyder ikke altid bedre. Det handler i stedet om at sikre, at der genereres den rette mængde varme. Hvis dine rotorer er for varme, fungerer de ikke optimalt, og det samme gælder, hvis de er for kolde; vi ønsker at finde netop det punkt, hvor der skabes friktion, men hvor rotorerne ikke bliver overophedede.
Større ryttere, der kører hurtigt i stejlt terræn, har mest ud af større rotorer, mens mindre rotorer er til ryttere på knap så hurtige nedkørsler i fladere terræn. Man ser også nogle gange ryttere med en overdimensioneret rotor foran og en mindre bagpå. Og hvad handler det så om? Fordi vi ofte suser ned ad stejle bakker, er vores vægtfordeling forrest på cyklen, så forbremsen arbejder mere – med op til 70% af bremseeffekten. En større rotor er bedre egnet til denne opgave.
Dine bremserotorers farve kan fortælle dig, om du cykler med den rigtige størrelse eller ej. Du er godt kørende, hvis der er brune mærker på dem. Regnbuefarvning betyder, at de bliver for varme, så du måske skal øge størrelsen. Og ingen misfarvning betyder, at rotorerne ikke kommer op i temperatur, så du skal måske gå ned i størrelse – eller cykle hurtigere.
Vores nye RT-CL900 og RT-CL800 bremserotorer
De nye RT-CL900 og RT-CL800 har så meget teknologi og performance, som man kan pakke ned i en bremserotor. Disse rotorer adskiller sig fra de tidligere modeller med en ny form og tyndere profil, som giver mindre offset og slinger, hvilket betyder bedre varmeafledning og mere ensartet bremseeffekt. RT-CL900 har varmeafledende overfladebehandling, der giver en yderligere forbedring på 10%. Begge fås i størrelserne 140 mm, 160 mm, 180 mm og 203 mm, så alle ryttere kan få det rigtige setup.
Stempler og bremseklodser er også vigtige
2-stempelbremser har – ikke overraskende – to stempler (et på hver side af kaliberen) til at skubbe klodserne ind mod rotoren. 4-stempelbremser har flere stempler og bruger større bremseklodser med et større overfladeareal for at få mere bremsekraft. Men størrelsen er ikke den mest afgørende faktor; i stedet bør man holde øje med at ramme det rigtige varmeniveau.
Der er to gængse typer af bremseklodser: metal (sintret) eller resin (organisk). Bremseklodser med metal er et godt valg til cykling i sand, mudder og dårligt vejr. I områder med bakker, der ikke er for stejle, og om vinteren er metalklodser det driftssikre valg. Resin-bremseklodser anbefales i både tørt og vådt vejr og desuden i bjergrige områder med lange nedkørsler – og slides lidt hurtigere op end metalklodser.
Modvirk svage bremser med ICE TECHNOLOGY
Når vores bremser bliver overophedede, mister vi bremsekraft ved en proces, der kaldes "fade". Det er ikke godt, når du kører stærkt i en bikepark og kommer til endnu en teknisk nedkørsel. Rotorer med ICE TECHNOLOGY benytter en konstruktion i tre lag af rustfrit stål, aluminium og rustfrit stål til at aflede varmen og give en forudsigelig og ensartet bremseevne. Denne teknologi findes på følgende skivebremser:
- RT-CL900
- RT-CL800
- RT-MT900
- RT-MT905
- RT-MT800
- SM-RT900
- SM-RT800
- SM-RT86
- SM-RT70
ICE TECHNOLOGIES FREEZA afleder endnu mere varme
Til ryttere, der presser deres cykler til det yderste, tager ICE TECHNOLOGIES FREEZA vores eksisterende ICE TECHNOLOGY-rotorer og skruer op for den varmeledende effekt. Forvent en reduktion i varmeudvikling på op til 50 ℃ takket være finner og trelagkonstruktion. Du finder denne teknologi i vores XTR- og XT-rotorer.
SERVOWAVE giver hurtig aktivering
Få fuld kontrol med utrolig hurtig aktivering af bremseklodserne takket være SERVOWAVE. Takket være denne teknologi skal grebet ikke trykkes så langt for at skubbe klodserne. Det er også er med til at dæmpe den lineære bremsefølelse, så disse bremser i stedet har en progressiv følelse uden et hårdt bid i starten, når du trykker på grebet.
Nemme vedligeholdelse med ONE-WAY BLEEDING
Luftbobler i din bremsevæske kan være katastrofalt og påvirke bremsefunktionen alvorligt. Derfor har vi skabt ONE-WAY BLEEDING. Denne enklere måde at lede olie gennem systemet på reducerer risikoen for at begå fejl, når du udlufter dine bremser. Vi anbefaler at bruge vores egen mineralske Shimano bremseolie, som har en række fordele i forhold til DOT-væske. Den har et højt og – hvilket er vigtigt – et konstant kogepunkt, som forbedrer ydeevnen under hård belastning ved at holde sig på 200° uden at absorbere vand. Den er heller ikke ætsende, så den beskadiger ikke plastikdele eller lakken på din cykel. Endelig er Shimanos mineralske bremseolie mere miljøvenlig.
Få den perfekte pasform med justering af reach
Når bremsegrebene er placeret på det rigtige sted, så de passer til din håndstørrelse og dine præferencer, bliver det meget mere komfortabelt at køre MTB. Med skrueknappen til justering af reach kan du finde netop din foretrukne afstand mellem styret og grebene.