MTB-downhillracer og partyboy i 90'erne og nu kommentator for Red Bull UCI World Cup... Du har sikkert hørt om Rob Warner. Rob fortæller ærligt om op- og nedturene i sin karriere og hvordan e-MTB har ændret hans liv.

background image

Rob Warner har været et fixpunkt inden for mountainbiking, så længe sporten har eksisteret. Som downhillracer på eliteniveau og World Cup-vinder med livsstil som en rockstjerne i 90'erne løber hans rygte ham i forkøbet. Nu om dage er han bedst kendt som Stemmen, der kommenterer UCI Mountain Bike World Cup på Red Bull TV live fra løb verden over.

Da Rob stoppede som professionel rytter i 2006, appellerede mountainbiking ikke til ham på samme måde, som da han forelskede sig i sporten oprindeligt: følelsen af høj fart, nye oplevelser og frihed. Kontrakter, kommercielle forpligtelser og presset for at træne og præstere konstant og på kommando begyndte at slide på ham, så han kom til at afsky den sport, han havde elsket, og ikke rørte en cykel i over seks år.

Det var først da han opdagede e-MTB, at Rob igen kom til at holde af den sport, som havde formet det meste af hans liv. Han havde hørt om dem, og hørt hvad folk sagde om dem, der kører på dem, men så snart han selv prøvede dem, vidste han, at de ville ændre hele hans forhold til at cykle. Den assistance, som hans Vitus E-Sommet med EP8-motor kan levere, har fjernet den præstationsangst, som holdte ham tilbage. Efter mere end seks år kan Rob igen cykle for turens skyld, for underholdningens skyld og føle den samme frihed og begejstring, som han følte i sine unge år som eliterytter.

Denne genfundne kærlighed til at cykle har givet ham adgang til nye muligheder og oplevelser, der rækker ud over elitesportens intense og begrænsede tid, og som han aldrig havde drømt om at finde igen efter at have trukket sig tilbage. Nu befinder Rob sig i starten af en ny periode i sin karriere som professionel mountainbiker, hvilket aldrig kunne have været en mulighed for ham uden e-MTB.

Relaterede historier