Trackside, den seneste Shimano Originals-kortfilm fra Anthill Films, leder efter hemmelighederne bag succesen for et af de største downhill MTB-hold nogensinde: Santa Cruz Syndicate. I denne sæson, efter at have hat det svært med at trække sig tilbage fra cykelløb, fortsætter legenden og cheftræneren Steve Peat med at styre Syndicate mod et nyt format uden at miste deres hemmelige ingrediens.
Santa Cruz Syndicate anses for at være den ældste og mest succesfulde gruppe, som downhill-sporten nogensinde har set, og de fortsætter med at opretholde deres status på World Cup-banerne. I øjeblikket er holdet ikke mindre fyldt med talent med Greg "the GOAT" Minnaar, førsteårs-eliterytter Jackson Goldstone, det snigende lyn Laurie Greenland og Nina Hoffman, den første kvinde i syndikatet. Men skyldes deres succes udelukkende individuelle atleter, problemfri logistik og perfekte cykler?
Når vi ser på andre atleter på toppen af deres sport, antager vi ofte, at de har totalt styr på deres liv. De betragtes som rollemodeller: disciplinerede, selvsikre og succesfulde. I virkeligheden kan de også have det svært med det, der kommer bagefter. For Steve Peat – som oprindeligt blev en del af Syndicate i 2006 og stadig er en af de mest succesfulde DH-kørere nogensinde – gav tilbagetrækningen fra løbene anledning til mange spørgsmål. Vi dykker ned i et lavpunkt i hans karriere og afslører, hvordan Peats overgang til Head Coach for Syndicate har udfyldt et tomrum, når han ikke længere skal køre World Cups. Nu deler han sin viden, sin personlighed og sine historier med holdet, ud over præstationerne på cyklen.
"Jeg forblev tæt knyttet til Santa Cruz som ambassadør og Syndicate ved at hjælpe dem omkring løbene. Det udviklede sig heldigvis til noget virkelig tilfredsstillende." - Steve Peat
Der har været en familiær stemning i Syndicate lige fra starten, og det er denne gruppedynamik, der gør dem til noget særligt. Det er afgørende, hvordan hver enkelt person og rytter passer ind på holdet; kun sådan kan alle nå nye niveauer. Man ville ikke nødvendigvis forvente denne form for sportsstrategi inden for mountainbiking, og i bund og grund rejser de bare til smukke steder med gode venner og forsøger at køre hurtigt på cykel.
Nu hvor UCI Downhill World Cup'en går ind i en ny sæson under ny ledelse er Peat begejstret for, hvor sporten er endt, og hvor den er på vej hen. Endnu ved ingen, hvad disse forandringer vil betyde, men en god holdstrategi og konsekvent performance ser ud til at være ingredienserne til succes – og det er noget, som Syndicate kan. Nu de har Peat ved roret, vil de så nå helt til tops i 2023?