Fordi elcykelmarkedet er i fortsat vækst og tiltrækker nye cyklister, som begynder deres rejse gennem E-MTB, vil vi gerne hjælpe dem med at tage et skridt op i niveau og blive sikre og dygtige e-mountainbikere. I vores serie med ofte stillede spørgsmål (FAQ) om E-MTB kan du høre Rob Warner (tidligere profrytter og World Cup-kommentator) og Chris Gibbs (chefguide for H+I Adventures og uddannet SHIMANO-mekaniker) besvare de fem mest almindelige spørgsmål om E-MTB på internettet!
Hvor kan jeg prøvekøre en E-MTB?
Vores tredje emne i denne serie hedder “Hvor kan jeg prøvekøre en E-MTB?”. Dette er meget vigtigt med enhver cykel, men især en E-MTB. Folk er forståeligt nok på vagt over for det nye og anderledes, og E-MTB er relativt nyt inden for cykling, men er nu ved at etablere sig som en fast kategori.
Nu hvor du kigger på ny cykel og overvejer en E-MTB, får du brug for at prøvekøre mindst én, så du kan teste den fuldt ud.
Drengene anbefaler, at du kontakter din lokale cykelhandler eller SHIMANO Servicecenter eller finder et trailcenter eller et cykelløb for at teste cykler, snakke med eksperter og få hjælp til opsætningen af din cykel, så den er så tæt på perfekt som muligt. Man kan fx teste E-MTB til europæiske events, hvor SHIMANO er til stede, som Bike Festival Willingen, Bike Festival Garda Trentino, Verbier E-bike Festival eller Roc D’azur. Og hvis du vil se nærmere på det store udvalg af E-MTB med vores EP8-motor, kan du prøve vores Cykelvælger.
Når du prøvekører, er det godt at vælge et kort loop med varieret terræn, som du kender i forvejen. Begynd med en nem grusvej for at vænne dig til motorkraften og kør nogle omgange. For hver omgang kan du prøve at ændre cyklens assistancetilstand eller opsætning – eller skifte hele cyklen ud med en anden størrelse eller model – og gentage processen. Det er den optimale måde at finde ud af, hvad der er den rette cykel til dig og din foretrukne cykelstil.
Og du skal ikke være bange for at spørge hos SHIMANO servicecenteret; de er til for det samme, og det betaler sig i det lange løb.
Men hvis du stadig er i tvivl, om du skal vælge en E-MTB eller en traditionel MTB, kan du jo tjekke det næste afsnit i serien: “Hvordan adskiller en E-MTB sig fra en MTB?”